Birgitte, Johannes og Ellens blog

… nu sidder Mads i lufthavnsbussen… vi kommer godtnok til at savne ham. Han kommer først hjem næste søndag sidst på eftermiddagen… Johannes var ret ked af det, da han blev afleveret i morges – Ellen forstår det ikke, så hun trissede selv ind på stuen og begyndte at gå efter Kirstine (4 måneder yngre end Ellen, og vi har planer om, at de skal blive veninder – det er Sigrid (nabo)’s lillesøster). Jeg er spændt på, hvordan han tager det, når han kommer hjem og Mads er rejst… Jeg hader virkelig, når Mads skal flyve (også når jeg selv skal), jeg lærer aldrig at blive cool omkring det… jeg har (som jeg plejer) bedt ham om at skrive hver gang, han er landet sikkert på jorden!

… den 27. januar, hvor Mads tager på konference i 9 dage i USA… eller dvs de 9 dage er (heldigvis) også inklusiv rejse! Men det er godtnok lang tid, han skal være væk, så vi kommer til at savne ham meget. Jeg er spændt på hvordan især Johannes tager det. Og så er jeg spændt på at klare hverdagen som alenemor i knap 6 hverdage og knap 4 weekenddage. Fuldtids-alenemødre synes sikkert det er noget værre pyler, at jeg synes det bliver lidt hårdt/svært. Men jeg er ikke bekymret for at ‘kunne klare det’, men det er alligevel bare svært at få det hele til at gå op, uden børnene skal være meget længe i institutionen. Men så vidt jeg kan se, så bliver der kun een dag, hvor de skal blive ekstra længe i institutionen. Jeg skal nemlig på kursus i kinesisk, og det slutter først 16.30. Lidt irriterende, synes jeg…
Ellen er MEGET mor-syg (eller skal vi kalde det ‘Mor-glad’, som nogle mennesker insisterer på det hedder, da det er mere positivt ladet ) for tiden – det gælder specielt ved puttetid, og det er noget værre rod. Det må kun være mig, der putter hende, ellers så græder hun vildt og voldsomt, og det kan jeg ikke holde ud til at høre på i særlig lang tid. Jeg tror dog, at jeg lod hende græde i 5 min for at se, om Mads kunne trøste hende, men nej… hun faldt slet ikke til ro. Suk. Nu har jeg i over en uge kørt et fast putte-princip med at hun skal falde i søvn i egen seng osv osv, men det har bare hele ugen krævet gråd og en putte-tid på en halv til over en time – og oftest lige knap en times tid. Det har jeg simpelthen ikke tålmodighed til. Et af de store problemer er, at hun vil nulre ører, og ikke bare ører, men mine ører! Hun vil ikke have noget somhelst andet, og hvis hun ikke får lov til at nulre mit øre, så rejser hun sig op og græder og græder, og det kan jeg ikke holde ud. Vi ved jo stadig ikke om hun har noget med ørerne (der er ihvertfald vand i, kunne lægen konstatere i mandags), og så begynder jeg at tænke på, om hun mon har ondt eller sådan noget… uha… så nu er det slut. Operationen er afblæst, jeg vil ikke indføre gode putteritualer nu, jeg opgiver, sådan!! Nu bliver hun vugget i søvn, det virker nemlig, og det går meget hurtigere… og så bliver hun først puttet noget senere, dvs omkring 19.30-19.45. Og så må vi tage fat i den der putning, når hun er rask!

… men nu har jeg altså lige tilmeldt mig et kursus i kinesisk… jeg skal nemlig måske undervise en uges tid i Kina (i Magnetisk Resonans). Spændende…

Disse indlæg starter altid med ‘Det er utroligt som tiden går’ Og det ER virkelig også utroligt! Tænk vores lille dreng nu er hele 4 år. Han kan bare så mange ting nu, og det meste er ting, der er svære ligesom at få beskrevet i ord i sådan et indlæg… Men han er mest en glad, følsom og noget fjollet dreng. Vi hører mest fra børnehaven, at han er glad og leger godt med de andre børn. Han er stadig specielt glad for Oscar. Han er nu ikke længere bange for at være på besøg hos legekammerater (ihvertfald ikke dem, vi har besøgt på det sidste), og det er så dejligt! Siden oktober har han næsten ikke grædt ved aflevering i børnehaven. Det er rigtig dejligt for alle parter. Johannes vil stadig ikke i børnehave, hvis man spørger ham. Han vil helst blive hjemme hos os, og når vi siger at vi skal på arbejde, så vil han med, og han påstår, at han ‘godt kan lide kedelige ting’, når vi siger at det er kedeligt at være med os på job Vi hører også fra børnehaven (integreret institution Spirillen), at han engang imellem kommer på besøg på Delfinstuen, som er vuggestuen, hvor Ellen går. Han har også nogle gange leget med hende og de har givet hinanden knusere – det er så skønt at høre!! Johannes er glad for sin lillesøster det meste af tiden. Men han bliver noget sur på hende, når hun forstyrrer hans leg. Og så har han udviklet sig til at være noget af en drillepind… Men mon ikke det er en del af det at være storebror? (ikke at vi ikke forsøger at få ham til at holde lidt igen!).

Johannes spiser mere varieret. Han spiser for eksempel nu majs (en gang imellem – det er Ellens absolutte favoritmad, så han bliver lidt inspireret der), peberfrugt og ost. Han har stadig ikke den store appetit til aftensmaden, og faktisk heller ikke morgenmaden… men han vejer omkring 18 kg nu, så noget må han da få spist. Efter han blev renlig i april, og vi havde ’tisseslik’ i form af vingummi (det havde han ikke fået før), så er fredagsslikket blevet udvidet med den slags usundheder, og det er han helt med på, hehe! Johannes elsker konceptet fredagsslik og Disneysjov. Det er også rigtig hyggeligt med sådan en tradition for starten på weekenden. Han kan dog ikke lide de mere uhyggelige film, han lever sig meget ind i handligen, så nogle gange må vi slukke, eller finde noget andet. Julekalenderen med Nissebanden i Grønland har været et kæmpe hit i år (også Bamses julerejse, som vi så sidst i november). Johannes kunne hurtigt alle sangene, og sidder og synger med Han ser typisk en halv times fjernsyn inden sengetid (altid DVD eller optaget fjernsyn). Han har været rigtig glad for ‘Sigurd og Symfoniorkesteret’, ‘Sigurds bjørnetime’,'Peter pedal’ og ‘Babapappa’. Ellen gav Johannes ‘Skæg med bogstaver’ i julegave, og det har været et stort hit siden. Han er rigtig vild med filmene ‘Cars I’, ‘Cars II’ sant ‘Bumle højt på strå’ (den sidste er omkring 6 kortfilm med Bumle som hovedperson).

Johannes kan blive ret sur, hvis noget går ham imod, og så kan han se helt vild ud i ansigtet og skrige ‘Jeg vil ikke høre på dig!’ eller ‘Jeg vil ikke tale med dig!’ og den slags. Nogle gange kan man se på ham, at han virkelig er frustreret og andre gange så kan man tage ham i at grine, når man konfronterer ham med hans udråb – og så virker det mest somom han er ved at teste, hvilken reaktion han får… Men uha han kan blive ret gal. Specielt hvis han føler sig misforstået. Men han er også blevet noget af en drillepind, og hører ikke altid efter, hvad vi siger, og så kan han altså blive ret sur, når vi skælder ham ud og irettesætter ham.
Sengelægningen går noget bedre, han forsøger stadig ofte at udsætte det og tigge om at se mere fjernsyn, men han giver hurtigt op. Han beder stort set aldrig selv om at komme i seng, han er generelt meget god til at holde den kørende.

Desværre har han stadig ‘ondt i benene’, så det kan være noget af en kamp at gå tur med ham. Han bliver ret tilfreds, når han enten kan sidde på sædet på barnevognen, i barnevognen sammen med Ellen, eller i klapvognen. Det hjælper meget, hvis vi har hans løbecykel med, så kan vi komme meget længere, men lige pludselig, så får han akut ‘ondt i benene’ og det hele bliver meget dramatisk, hehe! Johannes gik til badminton sammen med Mads i efterårssemesteret om lørdagen, men Mads vil ikke opstarte i den nye sæson, da han mener Johannes er for lille til det endnu.

Johannes er meget optaget af Cars – han havde sin første tur i biografen, da Cars II kom i biografen, der var Mads inde og se den med ham. Han har små metalbiler fra Cars samt en masse i små legoklodser (det fik han i 4 års gave), og det var han super glad for. Han er generelt glad for Lego (og det er hans forældre meget glade for), og han er blevet ret dygtig til at samle ting selv, og lave togbaner osv. Han samlede selv nogle af Cars bilerne (små legoklodser) efter tegning (under vejledning af Mads).

Sprogligt er Johannes godt med, der er vist ikke så meget at sige til det… men han har stadig perioder, hvor han stammer en del. Han er inde i en stammeperiode lige for tiden. Han vil ikke rigtigt have taget billeder af sig (stadig), han rækker som oftest tungen ud, og så vil han gerne se billedet bagefter… irriterende… og så har han udviklet et foto-smil – det er lidt af en grimasse, hehe! I kan se den på strandbilledet herunder (taget på vores ferie på Gran Canaria).

Johannes er nu 16,9 kg tung og 101 cm lang ifølge læges 4 årsundersøgelse. Han tog vaccinen fint, men var noget pylret omkring det hele dagen. Men det er også noget væmmeligt noget, sådan at blive stukket…

Helt generelt synes vi selvfølgelig, at han er den mest fantastiske dreng i hele verden, så er det sagt

Familiebillede fra hotellet.

Vi var på ferie på Gran Canaria i en uge. Vejret var dejligt, dog noget blæsende… Vi havde sol hver dag og kun lidt skyer. Det betød solcreme, og vi kunne konstatere, at Johannes ikke var vokset fra sin fobi for solcreme, og han skulle indfanges, for at vi kunne smøre ham, imens han skreg ‘det er skrækkeligt, det er skrækkeligt!!!’ – hyggeligt… Vi har virkelig slappet af. Jeg tror faktisk aldrig vi har lavet så lidt på en ferierejse Vi blev nødt til at gå i seng samtidig med Ellen de første par dage, da hun ikke ville ned i weekendsengen, og hun var meget morsyg… Hun havde også lidt feber… Men det endte med at vi sov tidligt hver aften, så vi er udsovet trods en del opvågninger hver nat til Ellen pga hoste, lille stakkel…
Og hvad har vi så oplevet… Vi har besøgt et slags indkøbscenter (Yumbo centeret), mest med souvenir-skrammel og med en helt utrolig mængde barer… Vi har været nede ved havet og soppe og lege i sand. Det er sjovt at se hvordan ens børn bare nyder sandet og ligesom går ind i sig selv – de legede selv i sandet, helt uden legetøj og trang til voksenkontakt i mindst et kvarter!! Vi var ikke længe på stranden – det synes halvdelen af familiemedlemmerne (og dem med afgørende stemmeret) nemlig ikke er særlig sjovt i ret lang tid… Vi spiste frokost på en italiensk restaurant med udsigt over ‘ørkenen’ Maspolomas. Der var 29 grader så vi droppede vores gåtur langs strandpromenaden, børnene blev stegt i klapvognen… Så vi gik tilbage på hotellet og var i børnepool med børnene! Næste dag gik vi ned til Maspolomas og gik strandpromenaden og dernæst hjem til hotellet. Vi var også en tur ned på den anden side af Maspolomas ved Fyrtårnet. Denne side var noget flottere og mindre turistet på den grimme måde, hvis I forstår. Vi havde begge børn i klapvognen eller Ellen i bæresele og så gik det. Ellen vil nu egentlig gerne gå, men så kommer man ingen vegne, hun går ligesom i alle retninger, og det er tålmodigheden ikke lige altid til, hehe.

Leg på stranden.

Ellen nød at gå i bare tæer i sandet...

Johannes og Ellen elskede de små biler, som man kan putte penge i (typisk 1 EURO for 1 minut - det er ret dyrt...)

Ellen var rigtig tilfreds, når hun sad på denne karrusel, der ikke kørte, men kunne gynge. I Yumbo centeret.

Familien ved Maspolomas. Johannes gider ikke få taget billeder... irriterende...

To børn i klapvognen kunne lade sig gøre, og gjorde at vi kunne gå en masse ture. Rosinpakker og riskiks hjalp også godt til

Hotellet var rigtig fint (link). Vi havde en super lejlighed i et plan med to værelser og en stue/køkken og rigtig god plads. Her er to fine legepladser og to børnepools samt et vand-sjov område – se billede!
Vi havde bestilt ‘all inclusive’ denne gang pga erfaring fra turen til Tenerife i 2010, hvor johannes var syg og vi endte med at tilkøbe aftensmad næsten hver dag alligevel, mest fordi Johannes var syg og så fordi det var super nemt! Det sidste er ikke helt uvæsenligt
Maden var ok, ikke fantastisk, men et stort udvalg, og vi blev mætte – vi ved dog ikke, hvad Ellen levede af i den uge… hun spiste ingenting og var ikke vild med restauranten… det var ærgerligt og lidt besværligt ved måltiderne, men sådan var det så. Vi mindes heller ikke, at Johannes (han var lige blevet 2 år dengang) var så vild med restauranten på Tenerife, men vi tilskrev det, at han var syg… Måske var Ellen også syg… men måske er det bare de mange mennesker…

Ellen og Johannes på hotellets terrasse ved den ene pool.

Pool leg

Vandleg

Begge børnene syntes det var rigtig sjovt at være i pool.

Johannes og Ellen sad meget i denne bil (ligner Lynet McQueen fra Cars), der var meget tæt på restauranten på hotellet.

Hotellets ene pool.

Ellen nyder at gå selv uden alt vintertøjet.

Ellen på legepladsen på hotellet.

En fræk Johannes på legepladsen på htellet.

Hygge på terrassen.

Leg på græsset foran vores lejlighed.

Vi slap ikke for sygdom på vores ferie, andet ville jo også have været for utroligt Ellen havde en temperatur imellem 37.5 og 38.2 under det meste af ferien. Heldigvis var humøret ok. Johannes havde en enkelt dag med lidt feber (38,4). Vi måte kun temperatur på ham den ene gang. Han havde været noget pylret (hvis man kan sige det i hans alder) og grænsesøgende… og efter aftensmaden, hvor han lavede en lille scene, så gav det anledning til at tage temperaturen, da han virkede lidt varm.

Torsdag og sidste feriedag fyldte Johannes 4 år. Vi startede dagen med gaver på sengen (vi havde taget nogle små gaver med derned), og straks måtte hans nye Cars Lego jo samles – inden vi kunne gå til morgenmad i restauranten, hehe Vi gik en tur efter morgenmaden ned til en lille botanisk have, der lå tæt på vores hotel. Vi så blandt andet en bananpalme. Derefter var Ellen træt, og vi puttede hende til middagslur, og Johannes fik lov til at få popcorn fra en popcornmaskine på hotellet, og vi så film sammen alle 3. Hyggeligt. Om eftermiddagen legede vi, og om aftenen spiste vi selvfølgelig på restauranten. Vi havde en rigtig hyggelig dag.

Cars Lego, det er noget, der gør en stor dreng glad!

Johannes i botanisk have på sin 4 års fødselsdag.

Johannes får popcorn.

Popcorn

Johannes spiser is til dessert, og vi havde taget lidt flag med, så det blev lidt fødselsdagsagtigt

Flyveturene gik super godt! Johannes er der ingen problemer med. Han sov ikke på udrejsen, men sad og så lidt film, kiggede ud af vinduet, spiste og snakkede… Ellen sad på mit skød (hun ville kun sidde hos mig, men hun ville meget gerne snakke med Mads og nusse med ham, men hun ville sidde på mig). Det var lidt hårdt for både Ellen og jeg med 5 timer på den måde, men det gik nu bedre end forventet. På udturen sov hun i en times tid, men det gjorde hun ikke på hjemrejsen, da hun sov i bussen på vej til lufthavnen. Men hun spiste og vi kiggede i bøger og nussede og kildede og den slags… og så gik tiden. Men hun var ret træt, da vi lagde an til landing i Ålborg, og da de slukkede lyset, så faldt hun i søvn. Hun sov de 5 minutter, indtil vi kom ud i kulden i Ålborg… Vi var hjemme i Århus kl 22.30 fredag aften.
En uge dernede var helt passende, og vi glædede os til at komme hjem igen til vores dejlige hus. Det var bare lidt hårdt, at det også var tilbage til hverdagen Men heldigvis havde vi en weekend foran os, hvor vi kunne få vasket tøj og ryddet op.

Vi er nu tilbage på Flintebakken. Så skønt at være hjemme efter en dejlig ferie. Dog lige lidt for koldt udenfor, men ellers dejligt at være hjemme i huset og få bekræftet at vi er rigtig glade for det. Vi havde det slet ikke på samme måde efter en ferie, da vi boede på Skejbyparken. Vi har nu dækket op til fødselsdagsmorgenmad med gaver til Johannes samt fødselsdagspost til i morgen
Men først skal vi sove en nat i vores egne dejlige senge med dyner og ikke ‘konvolutter’ ahh

Jeg vil bare lige fortælle, at jeg har opdateret Johannes’ fødselsdagsønsker her på hjemmesiden.

Ellen fik taget blodprøver onsdag inden jul, og vi fik svar på dem den 30. december, da embedslægen ringede til mig. Han ville først lige vide lidt mere om forløbet og om hun var rask nu, og det skulle han så have rapporteret tilbage til seruminstituttet. Jeg fortalte om Ellens udslæt, og at der var 5 læger, der havde set på hende, og mente det lignede mæslinger. Han ringede derefter til seruminstituttet og tilbage til mig, og fortalte at de kunne se, at hun havde antistoffer for røde hunde, så hendes MFR vaccine virker. Men de kunne ikke umiddelbart se, om hun havde antistoffer for mæslinger pga vaccinen eller pga sygdom… Men han sagde, at de ikke ville gå videre med det, da hun jo var rask nu. Jeg syntes egentlig, det var lidt strengt, fordi nu fik hun jo taget de blodprøver, og det har de jo egentlig ikke fået noget ud af… så kunne hun jo have undgået det! Men ja, det kan jo være det er tidskrævende og dyrt at udføre en test, der vil vise hvilken type antistoffer hun har mod mæslinger… Men så her til morgen blev jeg ringet op af vores læge, der fortalte at nu havde seruminstituttet alligevel ringet, og de vil have yderligere prøver på Ellen. De vil have en podning i halsen samt en urinprøve. De skal nemlig lave en PCR på det, så de kan finde ud af, om hun havde mæslinger eller ej. De fortalte, at da der var udbrud på Sjælland med omkring 110 syge, så var det sporet tilbage til to børn, der havde været i Københavns lufthavn samme dag på et tidspunkt, hvor en indisk mand med mæslinger også var der. De var så gået forbi ham (havde ingen fysisk kontakt med ham), og var blevet smittet. Så det smitter åbenbart helt vildt! Så nu skal Ellen så podes i halsen i dag, og vi skal have opsamlet en urinprøve… Der har også været en del om mæslinger i nyhederne i år – se her og her.

Da Ellen blev 16 måneder den 18. december havde hun det stadig ikke særlig godt og var ved at komme sig efter den mystiske mæslingelignende virus… Jeg fik derfor ikke skrevet noget ned, men nu synes jeg det er på sin plads med en opdatering. Ellen er i rivende udvikling – specielt hvad angår sproget. Hun siger stadig ikke så mange korrekte ord andet end “hov”, “hej”, “Mor”, “Far” og den slags, men hun forsøger at gentage ordene og har styr på stavelserne af ordet og ordmelodien. For eksempel, så pegede hun på sine bukser i morges og sagde “baba”, eller noget i den retning. Hun siger også “godnat”, men det er mest melodien af lyden, der gør vi kan forstå, hvad hun siger. Hun siger “bababa” og peger på Barbapapa. Hun elsker “Bim bam busse, jeg er en haletusse”, og når vi synger den, så synger hun “baa baa baa”. Vi har fået det på video, det er bare så sødt! Hun peger på alt muligt og så skal vi sige, hvad det hedder og hun gentager. Hun kan nu også sige hvad ænder og hesten siger og hun forsøger sig med et kykeliky Men den sidste månedstid har Ellens mest brugte lyd været “ee” (nej-lyden) imens hun ryster på hovedet. Heldigvis begyndte hun for nogle uger siden at nikke, så det er dejligt Hun er blevet ret god til at udpege kropsdele.

Ellen og Johannes kan godt blive ret sure på hinanden. Ellen tog for eksempel legetøj fra Johannes’ badekar og smed det ud til den anden side af badekaret, således Johannes ikke kunne nå det. Så hun kan være en rigtig bisse.

Ellen danser til musik og forsøger at hoppe. Hun kravler stadig op på alt muligt, og for det meste går det godt, men hun får en del buler i hovedet. Hun elsker at gå udenfor og er blevet god til at gå i flyverdragten og vinterstøvlerne – også ned ad bakke, men hun falder dog stadig engang imellem. Ellen elsker at tage tøj på. Hun har selv taget bukser på nogle gange, og hun prøver meget på det. Hun er vild med at tage sin flyverdragt på, og kan godt selv stikke benene ind i den. Det mindes jeg slet ikke, at Johannes havde interesse i i den alder… Hun kan også godt lide at klæde sig ud, men det er vist bare mest processen i det

Ellen spiser ikke særlig meget. Hun har genopdaget glæden ved banan og ostehaps, men til gengæld så er rugbrød ikke helt så meget et hit mere… faktisk spiser hun ikke ret meget af vores aftensmad… håber virkelig at det snart kommer igen! Majs er altid et hit. Hun er rigtig dygtig med gaffel og ske og har også længe drikket af kap. Hun taber det sjældent og hælder det også kun sjældent ned af sig selv.

Ellen fik en dukke og en dukkevogn i julegave. Hun går og aer dukken og putter den i dukkevognen. Hun giver den også sut og sutteflaske. Det er hyggeligt Hun har endda sat den på potten, hehe! Hun elsker at servere kaffe i kopper, så hun fik to thesæt i julegave, og dem er hun vild med! Hun sætter gerne koppen helt hen til vores mund og siger “uhmm!”. Hun peger forresten også på vores rigtige kaffekopper og siger “av av” og noget der lyder som “varm”.

… Et nyt år venter på at blive taget i brug…

billeder og indlæg fra min mobiltelefon – det er nu altså lidt smart